Effektiv behandling af stress

Behandling af stress

Behandlingsforløbet vil ofte være en kombination af hypnose-hypnoterapi og psykoterapi. Den behandlingsform, der benyttes mest, er den, som viser sig at give mest mening for klienten. Derfor opnås hurtigt gode resultater.
læs mere om hypnose og psykoterapi

Selve behandlingen:

Behandlingen prioriteres i den rækkefølge, som klienten ønsker. Der arbejdes med de af klientens overbevisninger og handlemønstre, som fremmer klientens stress-symptomer.
For nogle klienter er sygemelding og ekstra hvile en nødvendighed.

Hvor kommer stress fra?

Stress kan handle om udefra definerede krav og vilkår som sammen med den enkeltes overbevisninger og måske manglende opmærksomhed på egne behov efterhånden resulterer i stress som tilstand.

Negative overbevisninger, som fremmer stress og svækker menneskers evne til at få sagt fra i forhold til opgaver og forpligtelser m.m. er typisk: “jeg skal være perfekt, jeg har ansvaret for andres liv og trivsel, jeg skal nå det hele, det afhænger kun af mig, jeg er ikke god nok hvis… m.m.

Effekt af behandlingen

Under behandlingen opnår klienten integration af nye positive overbevisninger. Gamle negative overbevisninger mister magt. Fremover belastes klienten ikke af det, som skabte stresstilstanden. Eksempelvis tænker og føler klienten modsat tidligere: “Jeg har ligesom alle andre også lov til fejle, og jeg kan ikke altid gøre alt perfekt. Jeg er god nok. Det er ok, hvis jeg glemmer noget, det kan ske for alle. Jeg kan argumentere for, hvorfor det er sket. Andre vil respektere det, for de kan genkende det hos sig selv. Jeg har ret til at sige fra eller bede om hjælp eller tid osv. Det kan også være, at behandlingen medfører, at klienten ønsker at træffe nye vigtige valg fx jobskifte som følge af den opnåede indsigt. Sommetider skal der mod til at føre noget nyt ud i livet. Har klienten behov for mere mod gøres dette til et behandlingstema.

Klienten vil efterhånden opdage sine adfærdsændringer og observere sine nye tankemønstre. Realistiske forventninger og en ny afspændt måde at leve, tænke og føle på fremmes. Både overblik og effektivitet øges i takt med, at stress aftager og forsvinder.

Stressbehandlingen medfører en skærpet indre opmærksomhed samt øget tillid til signaler og svar, som kommer indefra.

Stress-symptomer

Stress kan vise sig på mange forskellige måder: søvnbesvær/søvnløshed, appetitløshed, trykken for brystet, nedsat koncentrationsevne, nedsat hukommelse, rastløshed, irritabilitet, aggressivitet, tankekaos, vedvarende negativ og stressende indre dialog, manglende lyst m.m.

Man kan være stresset i større eller mindre grad og tilsvarende have symptomer på stress i større eller mindre grad.