Hypnoterapi som effektiv behandling af rygeafhængighed:

For mange er 1 til 2 hypnoterapier nok til at fjerne trangen og herefter begynder et nyt liv som ikke-ryger.

Hypnoterapi har en varighed af 1 til 1,5 time. Det er vigtigt, at klienten selv har et stort ønske om afvænning og rygestop.

Hynoterapien arbejder med den psykiske afhængighed. Det er den, der skal fjernes for at lette og stabilisere rygestop.

Læs evt mere om hypnoterapi her på hjemmesidens andre sider eller..

Hvad skaber rygeafhængighed og hvad skaber rygestop?

Den fysiske afhængighed er det mindste problem ved afhængighed af rygning. Det er den psykiske afhængighed, der volder problemer, når mennesker ønsker rygestop.

Hos de fleste klienter trickes rygetrang af særlige situationer og omstændigheder. Mange vil genkende, at stressende omstændigheder, rutiner og sociale sammenhænge udløser øget trang. Det er derfor en del af behandlingen for rygeafhængighed, at der under hypnose arbejdes med disse trangudløsende omstændigheder og de tilhørende overbevisninger. Overbevisninger, som gør det vanskeligt for en person at opnå rygestop, kan fx være: “Det giver mig lige en pause, hvor jeg får overblik, når jeg ryger”. Personen kan i virkeligheden bare tage en pause og få overblik uden at ryge. Eller en person har overbevisningen: “Det dulmer og hjælper mig i den her situation, hvis jeg lige ryger”. I virkeligheden løser rygning ingen problemer. Den skaber problemer for personens fysiske helbred, samt fastholder den bekymring, som de fleste rygere har vedr. deres helbred. Samtidig opretholder fortsat rygning den indre uro, som viser sig, når personens fysiske afhængighed kræver mere rygning.

 

Rygestopbehandling

Ved behandlingens start kortlægges klientens motivation for rygestop og motivationen forstærkes.

Herefter kortlægges klientens egen opfattelse af, hvilke situationer og omstændigheder, der udløser rygetrangen. Har klienten cigaretter med sig, tilskyndes han eller hun til at kassere dem inden behandlingen. Klienten forberedes til hypnosebehandlingen og selve behandlingen sættes i gang.