Helbredelsesrådgivning

Baggrundshistorie
For snart mange år siden opdagede jeg, at mine psykiske evner er ret markante. Psykiske evner er det, som i daglig tale kaldes for den 6. sans. Der skete efterfølgende det, at vores lille hund blev syg. Han blødte pludselig frisk blod ud af endetarmen flere gange og virkede mat og trist. Han havde haft tynd og mørkere og mørkere afføring i nogle dage og de råd vi havde fået fra dyrlægen så ikke ud til at virke, til gengæld var afførring nu rød som frisk blod. Det var en søndag, og vores dyrlæge havde lukket. I stedet for straks at finde en vagtdyrlæge forsøgte jeg kort, om jeg kunne få noget information i forhold til, om vi selv kunne hjælpe ham, og i så fald, hvordan. Jeg fik svar med det samme både i et syn og for mit indre øre. Jeg efterprøvede den information, jeg havde fået. Blødningen stoppede med det samme, vi begyndte at gøre, som jeg havde fået at vide, vi skulle gøre. Vi plejede ham i et døgn efter de anvisninger, jeg havde fået, og næste dag havde han normal afføring, stadig ingen blødninger og var i godt humør igen. Han havde behov for special kost. Efter den oplevelse gik jeg i gang med at udvikle og forfine mine evner til at hente information om helbredelse til mennesker. Det viste sig at kræve en del erfaring, og jeg måtte sande, at det ikke altid lykkedes. Jeg havde imidlertid et meget stort indre pres, som fik mig til at fortsætte. Det betød, at jeg, for at blive klogere, gav mig til at spørge ind i det, når det ikke gik, som jeg ønskede. Efterhånden blev jeg klogere, og miraklerne begyndte at indfinde sig med større og større sikkerhed.

Hvilke symptomer kan man få rådgivning til?

Måske er der i virkeligheden ikke rigtig nogen begrænsninger her, men det er vigtigt, at klienten dukker op tids nok til, at tilstanden kan forbedres og måske endda helt helbredes. Jeg har hjulpet mennesker af med fx eksem, leddegigt, urinsyregigt, forskellige slags hovedpiner, tinnitus, astma, knuder, svimmelhed, uren hud, irriterede slimhinder, søvnproblemer, hælspore m.m. Nogle symptomer er lette at komme til livs, andre kræver en del engagement og måske også terapi. Når fysiske tilstande kræver terapi for at bedring og måske helbredelse kan opnås hænger det sammen med at fysisk svækkelse kan skyldes såvel bevidste som ubevidste frustationer, sorger og traumer.

Læs mere på siden klientberetninger.

Hvad kræves af klienten, for at det ønskede resultat opnås?

Min rådgivning bygger på mine evner for klarsyn og klarhørelse og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at klienten kan acceptere det. I den forbindelse gør jeg opmærksom på, at det er klientens eget ansvar at tilvælge mine råd og følge dem eller ikke at gøre det. På samme måde er det der sker med klientens krop under behandlingsforløbet også klientens eget ansvar, idet jeg ikke kan kontrollere al hvad der foregår i klientens verden og krop. Kroppen er påvirkelig og verden er hele tiden i bevægelse.

Klienten får en tid og kommer her i min klinik. Klienten fortæller mig om det eller de symptomer, som ønskes bedret eller helbredt. Jeg koncentrerer mig og beder om den nødvendige information. Svarene skriver jeg ned, så klienten får en udførlig og overskuelig vejledning med sig hjem.

Mange klienter har i løbet af et par dage nogle ekstra spørgsmål. Fx: Hvad er det nu, det betyder? Har jeg fundet det rette produkt? Produktet var i restordre – Hvad gør jeg? Osv. Sker dette, skrives en sms-besked til mig og jeg svarer så snart jeg har tid.

Klienten påbegynder den anviste kur hjemme. Alt hvad klienten er vejledt til at gøre igangsættes på samme dag – med mindre andet er anvist. Det er vigtigt, at vejledningen følges, hvis man ønsker bedring eller helbredelse ud fra min vejledning.

I min klinik planlægges en tid til opfølgning, hvor jeg ringer eller skriver. Dette gøres for at sikre, at alt går som det skal, og at ingen misforståelser har sneget sig ind klientens bevidsthed. Desuden er en menneskekrop meget kompleks og også meget påvirkelig. Derfor kan en infektion, ekstra stress, vaccine m.m. betyde, at resultatet indfinder sig senere end oprindeligt ventet. Jeg synes, det er vigtigt at få opklaret den slags, så klienten ikke mister en chance for bedring eller helbredelse.

Nogle klienter vil få tilbagefald, hvis ikke de fortsat indtager bestemte kosttilskud eller lign. Man skal regne med, at en vedligeholdelsesplan skal reguleres en til to gange årligt. Til dette bestilles ny tid.

Nogle symptomer og lidelser bedres kun, hvis terapi indgår i processen. Mange symptomer stammer fra negative overbevisninger, stress, frustationer, sorger, traumer m.m. Tid for terapi aftales.

 

 

 

 

Kuren

Det er individuelt og varierer fra klient til klient, hvad kuren består af. Den kan indeholde anvisninger til kostændringer, kosttilskud, indtag af bestemte urteteer, cellesalte m.m. Det er meget forskelligt, hvor langvarig en kur, der skal til for, at klientens krop kommer i den overskudstilstand som medfører bedring og måske endda helbredelse.

Sommetider er det nødvendigt, at klienten modtager terapi, idet stress, bekymring, angst og depressive tanker og følelser kan stå i vejen for helbredelse. Sommetider er det netop en stor mængde af ubearbejdede følelser og negative overbevisninger, som forårsager at en vedligeholdelseskur er nødvendig for at undgå tilbagefald.